Er legalisering af marihuana en god beslutning?

Kampen mod stoffer har været i gang siden 1969 da Richard Nixon annoncerede ”krigen mod stoffer”. Mange mener at der er tale om en mislykket krig, da blot den amerikanske regering bruger flere milliarder dollars hvert år på at kæmpe i krigen mod stoffer og at sætte folk i fængslet, men det har ikke sat en stopper for de kriminelle aktiviteter.

I USA arresterer de hvert år 1 million personer, som er et stort tal hvis man tænker på at det svarer til at de amerikanske autoriteter arresterer personer, der overtræder anti-stoffer lovgivningen, til det der svarer til hele den danske befolkning i løbet af lidt over fem år. Det voldsomme svar på krigen mod stoffer har været med til at flere stiller spørgsmålet om marihuana skal legaliseres.

Men hvad er Marihuana?

Det er vigtigt først og fremmest at vide at Marihuana er tørrede topskud og blade fra en plante, som bliver til pulver og derefter blandes det sammen med tobak. Her bliver det normalt røget som en cigaret, hvilket folk kalder for joint. Man kan også bruge ord som pot og græs, som slang for marihuana, men hash er ikke det samme.

Hash er derimod en mørk klump i brun eller sort farve, som består af harpiks og topskud fra cannabisplanten. Hash er meget stærkere end marihuana og det indeholder ofte 8-15 procent THC, som er med til at afgøre styrken, mens marihuana indeholder mellem to og fem procent. Begge ting er fremstillet af cannabis, som er plantefamilien med tre forskellige arter indica, ruderalis og sativa, men hash og marihuana er altså ikke det samme.

Ændring på fejlagtig klassificering

Der er mere end 2000 personer, der støtter op om et borgerforslag om legalisering af cannabis. De argumenterer blandt andet at cannabis fejlagtigt er blevet klassificeret på A-listen over forbudte euforiserende stoffer på grund af misinformation og mangel på videnskabelige beviser. Det er videnskabeligt dokumenteret af der er tale om et meget mindre skadeligt stof, hvis man sammenligner med de andre stoffer på listen.

Cannabis er en menneskerettighed

Det argumenteres også at cannabis til blandt andet medicinsk brug og dyrkning er en menneskeret, da man skal have lov til at være herre over egen krop. Det handler også om raske borgere, der bliver arresteret for at foretage en frivillig handling som ikke påvirker nogen form for ofre.

Situationen i Folketinget

Der er fem danske partier, der går ind for at legalisere hash. Her er der tale om Alternativet, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten Sidstnævnte mener at det er smart for at undgå at kunderne bliver kriminaliseret og at danskerne kan nyde godt af skatteindtægterne.

Tilbage i USA var Colorado den første stat, der legaliserede cannabis i 2012. Beslutningen blev taget ved en folkeafstemning hvor 55 procent stemte ja tak til legaliseringen og resultaterne er positive. Blandt andet er der lige så mange der bruger marihuana, som der var da det var ulovligt. Desuden tjener staten mere end 100 millioner dollars hvert år på indtægterne, som blandt andet bliver brugt til misbrugsforebyggelse blandt unge.